Bliver der borgerkrig i Sverige?

Det kunne lyde som et utopisk spørgsmål, men ikke desto mindre kan det ikke udelukkes, at utilfredse og undertrykte svenskere en dag griber til våben i ren og skær afmagt.

Sverige er nærmest verdenskendte for deres meget liberale indvandrings- og asylpolitik. Som hovedregel kan man opnå asyl i Sverige, blot man kommer fra Afrika eller Mellemøsten. Det er ikke kun et problem for Sverige, men for hele Europa da Sverige dermed er en åben ladeport ind til EU. Men i det daglige er det svenskerne, der må lide mest.

Med en befolkningstilvækst på 1,6 mio. over de seneste 20 år, hvoraf hovedparten stammer fra ikke-vestlige lande, står Sverige i dag med enorme udfordringer, ikke blot ideologiske og kulturelle, men også på det økonomiske område og mht. voldsomt stigende vold og kriminalitet i samfundet. Det før så fredelige Sverige har i dag Europa-rekord i voldtægter (ca. 10 gange så mange i forhold til Danmark, når der tages højde for indbyggertallet).

Samtidig er det nærmest umuligt for den enkelte svensker at udtrykke kritik af status quo, dvs. den førte indvandringspolitik. Ikke alene betragtes det som usympatisk, racistisk og uetisk overhovedet at påpege problemer med den uhæmmede indvandring, det blev sidste år rent faktisk kriminaliseret at udtale sig kritisk om den førte flygtningepolitik. Politikerne (med Sverige Demokraterne som eneste undtagelse) og medierne har en nærmest indforstået aftale om, at indvandring kun er godt og at alle, der kommer til Sverige, er nogle stakler på flugt fra krig og ulykke. Holdningen er, at alle skal hjælpes uanset prisen.

Men svenskerne betaler en dyr pris. Hele 55 boligområder i Sverige er så betændte af muslimske bander, at politiet ikke tør udføre deres arbejde. I stedet lades beboerne i stikken og i bandernes vold. Voldelige overfald, skyderier og voldtægter er hverdag i Sverige. Økonomien lider i en grad så de almindelige svenskere må se velfærden beskåret hver eneste dag. Men det er forbudt at protestere.

Hvornår koger det over?

Det er vel blot et spørgsmål om tid før rabiate modstandere af den etablerede politiske elite og den hovedløse indvandringspolitik får nok. Der er formentlig allerede mere eller mindre organiserede modstandsgrupper i Sverige, som blot mangler det sidste skub før de griber til våben. Spørgsmålet er blot, om disse modstandsfolk vil angribe deres interne fjender, islamisterne, eller de politikere, der har trukket problemerne ned over deres hoveder. I Norge så vi det triste eksempel på, hvordan en enlig fanatikere både begik terror og massemord i anti-islamismens navn. Målet var staten og politiske modstandere. Men det kunne lige så godt være gået ud over moskeer eller islamiske interesse. Hvad havde modreaktionen i så fald været.

Det næste spørgsmål bliver så: Hvis der bliver borgerkrig i Sverige, skal vi så hjælpe de svenskere, der flygter til Danmark fra krigen?