De skabte en nation – vi afvikler den

Først gjorde vi 800.000 danskere afhængige af offentlige ydelser. Nu skal alverden komme til os og opleve den samme lykke.

Jeg har sat mig til at læse en ny stor bog om Danmarks svar på Moses, og det er ikke gjort på en formiddag. Bogen hedder Building the Nation: N.F.S. Grundtvig and Danish National Identity og er en antologi med 21 bidrag redigeret af forskerne John A. Hall, Ove Korsgaard og Ove K. Pedersen, udgivet af Djøf Publishing. Bogen udgør et ambitiøst forsøg på at bekrive tilblivelsen af det moderne Danmark som en international case-story og rummer en lang række interessante observationer og refleksioner. Da jeg har fået til opdrag at anmelde den til JP, skal jeg ikke gå i detaljer her. Men udgivelsen giver mig anledning til at svare på den weekendpolemik, der fulgte efter min seneste klumme med opfordringen til at tage Danmark tilbage.

Polemikken foregik på Facebook og var – som den slags debatter – uendelig, hvorfor jeg blot vil gengive udspringet, som skyldtes den utrættelige historiker Peter Tudvad (en kompliment!), der åbenbart følte sig truffet af min regibemærkning om, at ”godhedens ambassadører” har ødelagt indvandringspolitikken gennem den seneste generation.

Jeg havde egentlig ikke den begavede og solitære hr. Tudvad i tankerne – langt mere de navnløse Gutmenschen, der har taget den klassiske vandring fra det yderste venstre ind i statens og samfundets bærende institutioner og har skældt, skældt og skældt ud på de sølle skeptikere, der ikke var helt overbeviste om, at den stedse accelererende indvandring fra alverdens lande til Vesteuropa var en seksporet motorvej til civilisatoriske fremskridt og social lykke.

Men at Tudvad så indigneret anholdte mig for bemærkningen og kritiserede mig for at appellere til en slags latent nazisme blandt etniske danskere, er ganske sigende for en tid som vores, hvor vi gentager de samme fejl, som vi har begået i årtier. Jeg kan umuligt være den eneste, som efter terrorangrebet på dansk grund for to måneder siden oplever, at det går den forkerte vej i diskussionen om, hvad det egentlig er for en nation, vi gerne vil leve i.

For det er om nationen, striden står. Skal den være multinational og multikulturel – eller skal den være national og rodfæstet i en kultur, som nok er under forandring (som alt andet organisk materiale), men som alligevel bygger på bestemte, gerne blivende værdier?

Se, det er spørgsmålet, og da var det gensynet med Grundtvig, der bragte mig tilbage på sporet. … Læs hele artiklen