En helt skør tanke

Og så måske ikke helt skør endda. Hvad nu hvis den økonomiske krise ikke hører op? Hvad nu hvis Europa og den vestlige verden har nået grænsen for det økonomisk mulige, fordi gennemsnitligt ukvalificerede ikke-vestlige indvandrere konstant forskyder muligheden for opgang bagud? Fordi de bliver flere og flere, fordi Europa har besluttet sig for, at Afrikas og den arabiske verdens befolkningsoverskud skal have en plads i solen i Europa.

Kapitalisme og markedsøkonomi har historisk været kendetegnet ved op- og nedture. Samlet set har opturene domineret, og den vestlige verden er blevet ufattelig meget rigere siden industrialiseringens begyndelse. Bobler er skabt, og bobler er bristet, men tendensen har hele tiden været, at det på lang sigt er gået op, op, op.

Men hov. Hvad nu hvis der eksisterer vitterlige forskelle på, hvad forskellige etniske grupper præsterer i form af produktivitet og dermed velstandsskabelse og dermed også velfærd forstået som skatteyderbetalte ordninger til gavn for de svageste? Hvad nu hvis f.eks. afrikanere og arabere – de to grupper, der er langt mest ivrige efter at komme til os – i gennemsnit præsterer langt ringere end de hjemmehørende europæere?

Hvad nu hvis? Hvad nu hvis? Sandheden er for længst den, at afrikanere og arabere klarer sig i gennemsnit elendigt sammenlignet med den stedboende befolkning. Generation efter generation gentager dette mønster sig. Forbedringer i sigte? Glem det. I anden og selv i tredje generation kan vi nøgternt konstatere, at næsten alle ikke-vestlige grupper halter langt efter de oprindelige europæiske befolkninger.

Hvad er forklaringen?

Læs hele artiklen