Er totalt asylstop muligt?

Dansk Folkeparti foreslår, at asylansøgere skal indkvarteres i lejre i lokalområderne i stedet for at komme til de danske asylcentre. Men vil det afholde immigranterne fra at troppe op i Danmark? Næppe. Og vil Danmark vende dem rundt og sende dem til en lejr i Afrika? Næppe heller. Det efterlader forslaget i luften, for selvom DF skulle få flertal for at åbne lejre i f.eks. Afrika, betalt for danske skattekroner, får de sværere ved at samle flertal for, at sende immigranterne retur, når de først er nået til Danmark.

Forslaget kan ende med, at Danmark betaler for lejre, som kun de rigtige flygtninge vil søge til. Det er jo en meget medmenneskelig idé, men det løser ikke udfordringen med de mange tusinde, som hvert år krydser Danmarks grænser med henblik på, at slå sig permanent ned på dansk forsørgelse. Det er i virkeligheden den trafik, som DF ønsker at stoppe, men der hjælper forslaget ikke – i hvert fald ikke uden politisk vilje til et opgør med dansk fortolkning af flygtningekonventionen.

Asylcentre i Grønland

Grønland er som bekendt en del af Danmark. Det fjerneste af Udkantsdanmark faktisk. Ikke et ondt ord om Grønland, men det er næppe det mest attraktive sted for fremtidige immigranter – navnligt ikke fra Afrika og Mellemøsten – at have udsigt til at bo resten af livet. Det kan næppe være et brud på internationale konventioner, at Danmark selv bestemmer hvor i riget, vi placerer asylcentrene. Så hvorfor ikke i Grønland?

Det grønlandske hjemmestyre skal naturligvis ikke finansiere centrene selv. Det skal staten betale. Til gengæld kan Grønland få glæde af de arbejdspladser, det skaber.

Fordelene er indlysende:

  • Færre asylansøgere, da Danmark vil være mindre attraktiv.
  • Færre løbende udgifter, da hjemrejse nok vil ske meget hurtigere og af fri vilje.
  • Mindre kriminalitet i lokalområdet, da der kun er is og sne at stjæle.
  • Nye arbejdspladser i Udkantsdanmark.

Om der er tale om en Sandholmlejr eller en Thulelejr, er kun et spørgsmål om lokalitet.