Et valg mellem dit og dat

Det er såmænd fint nok at få afholdt valget til Folketinget inden sommerferien. Det giver mulighed for at holde sommerferie uden ustandselig at skulle lytte til trivielle ”eksperters” pinagtigheder i deres desperate forsøg på at kloge sig.

Bevares, hvis man følger dansk politik hver evige dag, vil man da også opnå en vis viden, som man så kan dele. Det deprimerende består egentlig først og fremmest i, at det er så forudsigeligt, hvad politikere og eksperter hælder ned over vore syndige hoveder.

Sandheden er jo den, at det spiller en yderst begrænset rolle, hvem der vinder valget. Der er i Folketinget et massivt flertal, der ønsker at fortsætte Danmarks afvikling som nationalstat, dels ved det grænseløse samarbejde i EU, dels ved at overholde de selvmorderiske internationale konventioner, særligt FN’s flygtningekonvention.

Dansk Folkeparti ytrer indimellem, at disse konventioner vist ikke er helt tidssvarende, nogen gange først efter at Liberal Alliance har gjort det, men ingen af de to partier kunne drømme om at gøre dette til et afgørende spørgsmål, hvis en eventuelt kommende borgerlig regering skal støttes. … Læs hele artiklen