Fattige, sindssyge muslimske terrorister med familieproblemer er stadig muslimske terrorister

I forbindelse med mindst tre muslimske terrorangreb (en, to, tre) i år, var politiet i stand til, næsten på stedet, at diagnosticere angriberen som lidende af en psykisk sygdom. Det undrer mig altid, hvordan myndighederne, på overraskende kort tid, kan diagnosticere nogen. Jeg ved som erfaren psykolog, at det normalt tager timer, og oftest dage, uger eller endda måneder, at diagnosticere en person korrekt.

I årevis har vi set, hvordan medier, politikere og myndigheder nedtone den meget reelle trussel fra islamisk terrorisme igen og igen. Og mange tror, ​​at ved at skyde skylden på psykosociale problemer, forsøger politiet at fritage islam og muslimsk indvandring fra skylden, og berolige offentligheden ved ikke at kategorisere attentater som “terrorisme”. I stedet skyder de skylden på sindssyge, fattigdom (som når den amerikanske udenrigsminister John Kerry konkluderede, at mangel på penge “i mange tilfælde er den egentlige årsag til terrorisme“), eller familiemæssige problemer (som i tilfældet med Chattanooga attentatmanden Mohammad Youssuf Abdulazeez, hvor myndighederne meget hurtigt udsendte oplysninger om Abdulazeez’ skilsmisse). Men der er mange fattige mennesker i denne verden. Der er mange mennesker med psykiske problemer, og mennesker med problemer i familien. Så hvorfor er det, at kun muslimer, med eller uden de ovennævnte problemer, begår terrorhandlinger?

Læs hele artiklen (på engelsk)