FN’s Menneskerettighedsråd skal nedlægges

Kampen for vore friheder er for længst blevet international.

Noget af det første, en ny regering skal gøre i udenrigspolitikken, er at arbejde målrettet for at få vestlige lande til at trække stikket til FN’s Menneskerettighedsråd. Rådet er en misvækst på FN’s i forvejen skrantende renommé.

Rådet er knap 10 år gammelt, og det står ikke skrevet med versaler, at det skal eksistere til evig tid. Det består pt. af 47 medlemslande, der vælges af FN’s generalforsamling for en treårig periode, der kan forlænges til tre år mere, men styres reelt af fallerede, islamiske stater og andre ekstraordinære regimer, såsom Kina, Rusland og Cuba. Det er disse landes velbetalte diplomater i Genève, der gang på gang nedstemmer vestlige reformforslag, der ellers ville gøre Rådet en smule mere anvendeligt.

Diplomaternes mål – udover at leve godt hver og én? At presse Vesten baglæns i kampen om sandhederne.

Hermed hentydes specifikt til sandhederne om menneskerettighederne, der i disse – internationalt set – makabre og urolige tider køres længere og længere ud i hampen, sådan at de i dag kan betyder hvad som helst. Bortset fra det, vi engang forstod som frihedsrettigheder.

En af de få gode ting, George W. Bush gjorde for den amerikanske udenrigspolitik, var at boykotte Menneskerettighedsrådet. Han forstod, at det gjorde mere skade end gavn og gad for øvrigt ikke betale for foretagendet med amerikanske dollars. … Læs hele artiklen