Gensyn med Muhammedkrisen

Flere bør undskylde for deres handlinger under Muhammedkrisen, mener Naser Khader, og det har han fandme ret i. Men det kommer ikke til at ske med de to hovedskurke – Politikens chefredaktion og Uffe Ellemann-Jensen, den måske mest hovne dansker siden Corfitz Ulfeldt.

Hvad Politiken angår, er avisen udenfor pædagogisk rækkevidde i denne sag, som den tabte – og nu taber igen – af frygt for at tabe endnu mere ansigt, end den allerede har gjort. Lars Erslev Andersens patetisk-servile anmeldelse, som end ikke nævner den avis, han skriver for, med et ord, taler for dig selv. Det er intellektuel afmægtighed i rendyrket form.

Erslev Andersen hævder bl.a., at Akkaris bog ikke bringer noget nyt til torvs. Sekunder senere var tidligere PET-chef ude at sige, at PET ikke kendte til imamernes dobbeltspil.

Hallo, Andersen, det var tydeligvis ikke alle, ikke engang landets efterretningstjeneste, der kendte de mest elementære kendsgerninger, hvilket naturligvis skuffer. Men hvis du, alvidende Andersen, sad inde med de oplysninger dengang, så skulle du nok have taget telefonen og ringet til PET. Gjorde du det?

Næ, du lader i stedet som om, konflikten, også den mellem Politiken og JP i denne strid, er pist væk. … Læs hele artiklen