Historie er ikke et langstrakt ægteskab, men et hurtigt knald

Aldrig har dette bonmot været tættere på sandheden, end når det gælder menneskerettighedernes korte historie.

Det skorter ikke på gode råd og advarsler til den nye regering, og den er tilsyneladende allerede gået i gang med at føre realpolitik med selveste Alternativet og SF. Den kommende valgperiode kan vise sig at blive mere uforudsigelig, end den kreative og manipulerende klasse endnu aner i dens mere end ugegamle raseri over valgresultatet og DF’s fremgang. Mit gæt er, at Lars Løkke Rasmussens smalle, men erfarne besætning vil være overraskende levedygtig og operativ.

Udmærket. Hvis den vel at mærke véd, hvad den foretager sig og ikke forskertser muligheden for at ændre status quo i tidens to største og mest afgørende politiske spørgsmål.

For hvis regeringen og blå blok ikke får reformeret velfærdsstaten i løbet af de kommende otte år, og får standset den ekstreme indvandring fra primært arabiske områder til Danmark, så er vi lige vidt – eller rettere – tættere på galopperende kaos, kriminalitet og terror – ligesom i det øvrige Vesteuropa.

Dele af blå blok lader til at være bevidste om henholdsvis den første eller den anden præmis, men hvem er parate til at gøre noget særligt ved begge problemfelter? Seriøst? Er Venstre, Konservative, Liberal Alliance? Hvad vil DF – egentlig?

Læs hele artiklen