Indfør administrative udvisninger!

Et af de områder, hvor udlændinge sætter sig mest markant på statistikken, er kriminalitet. Ifølge Danmarks Statistik beløber omkostningerne til kriminalitet (politi, restvæsen, kriminalforsorgen og erstatninger) sig til 12 mia. kr. om året. Udlændinge med ikke-vestlig baggrund anslås at stå for mindst 23% af kriminaliteten i Danmark. Dertil skal lægges omkostningerne til socialt bedrageri på ca. 9,5 mia. kr. årligt, hvor ikke-vestlige indvandrere anslås at stå bag ca. halvdelen.

Der er altså tale om gæster i vores land, som stjæler, udøver vold, voldtægt og drab, sælger narko osv. osv. Det er kun rimeligt, at kriminelle gæster bliver bedt om at forlade landet, hvilket de fleste politikere får så vidt er ret enige i. Alligevel er det forsvindende få, at de kriminelle udlændinge, der ender med at blive udvist. Det skyldes, at domstolene skal tage stilling til spørgsmålet fra sag til sag, og praksis er i Danmark, at dommere kigger på tidligere afgørelser som rettesnor for fremtidige domme. Når der tidligere har været præcedens for at være meget lempelig med at anvende udvisning, vil dette fortsætte med at være sådan i retsvæsenet for fremtiden.

Derfor er der kun én brugbar vej frem, hvis man vil af med de uønskede, kriminelle gæster: Det skal være en betingelse for at opholde sig lovligt i Danmark, at man ikke begår kriminalitet. Gør man det alligevel, skal man automatisk og administrativt fratages sit opholdsgrundlag. Dette skal gælde alle udlændinge, defineret som alle uden dansk statsborgerskab, dvs. både asylsøgere, indvandrere med opholdstilladelse samt udlændige, som er i Danmark på studie- eller arbejdstilladelse – uanset nationalitet.

Her er et konkret forslag til, hvorledes en sådan regelændring kan skrues sammen:

Vilkår for lovligt ophold i Danmark

  • Der skal ved lov vedtages, at man som ikke-statsborger i Danmark kun kan opholde sig lovligt i landet, såfremt man ikke bliver idømt en frihedsstraf for et kriminelt forhold; uanset hvilket forhold, uanset straffens længde og uanset om der er tale om betinget eller ubetinget dom.
    • Eftersom vi i Danmark ikke har praksis for at lovgive med tilbagevirkende kraft, kan en lov om administrativ udvisning kun gælde lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttrædelse.
    • Der kan evt. vedtages en særlov, som én gang for alle udviser samtlige ikke-statsborgere, der har over 12 måneders frihedsstraf på straffeattesten. På den måde vil vi blive fri for de allerværste i ét hug.
    • Af humanitære grunde kunne man overveje, at gøre reglerne lidt mere lempelige for personer under 18 (dvs. kriminelle i alderen 15-17), så der f.eks. kun sker udvisning ved ubetinget frihedsstraf over en vis længde, f.eks. 6 måneder.
  • Det skal ved lov vedtages, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, skal tilbageholdes af myndighederne (dvs. frihedsberøves) indtil udvisningen kan finde sted. Samtidig er man nødt til at fjerne reglerne om “tålt ophold”.
  • Udvisning indebærer almindeligvis et indrejseforbud. Det kunne f.eks. fastsættes til 10 x summen af frihedsstraffenes længde, dog mindst tre år, og såfremt dommene overstiger 12 måneder tilsammen, bliver indrejseforbuddet på livstid.

Skrappere krav for at opnå statsborgerskab

Sådanne regler om udvisning sikres bedst, hvis kravene til at blive dansk statsborger samtidig skærpes, så der ikke går inflation i at få statsborgerskab, så man kan fortsætte sin kriminelle ‘karriere’ uden at frygte for udvisning.

Her er konkrete forslag til hvordan kravene til statsborgerskab kan skærpes:

  • Da det forudsættes, at kriminelle (dømte) udlændinge ikke længere opholder sig i Danmark, burde det være unødvendigt med krav om, at ansøgeren ikke har begået kriminalitet, men selv med en særlov, der udviser alle med længere domme på straffeattesten, vil der være nogle tilbage, som har domme, der ligger længere tid tilbage. Derfor kunne et krav være, at man aldrig nogensinde har modtaget en ubetinget frihedsstraf i Danmark.
    • Forældre, der søger om statsborgerskab, der også skal gælde deres børn under 18, kan ikke få statsborgerskab, hvis et af deres børn har fået en frihedsstraf, jf. de lempeligere regler for mindreårige.
  • Man skal kunne tale dansk på et vist niveau, i hvert fald et niveau, der kvalificerer en til at begå sig på arbejdsmarkedet.
  • Man skal bestå en prøve i demokratiske og vestlige værdier, for at frasortere de værste fundamentalister.
  • Man må ikke være i PET’s søgelys som mulig fundamentalist eller terrorsympatisør – også selvom man ikke er dømt for noget.
  • Som enlig ansøger skal man være selvforsørgende på ansøgningstidspunktet; ægtefæller med børn under 18 skal søge samlet og ingen af forældrene må være på overførselsindkomst på ansøgningstidspunktet.
    • Der kan evt. være krav om, at man højst må have modtaget overførselsindkomst i 2 ud af de seneste 10 år.
  • Endelig skal man mindst have boet i Danmark i 18 år før man kan ansøge om statsborgerskab; heraf skal man have boet i Danmark i mindst 15 af de seneste 18 år (så er der også plads til en periode med studie- eller arbejdsophold i udlandet), samt mindst 5 år forud for ansøgningstidspunktet.

Statsborgerskab “på prøve”

Når man er nået så vidt, at man opfylder alle krav for at blive statsborger i Danmark, er det kun rimeligt, at man så også får samme rettigheder som andre danskere.

  • Dog kan man overveje at indføre en “prøveperiode” på f.eks. 25 år fra man har fået statsborgerskabet. I denne periode, skal statsborgerskabet kunne ophæves ved dom, såfremt man i øvrigt dømmes for landsskadelig virksomhed, landsforræderi eller lignende, eller såfremt man modtager en ubetinget frihedsstraf på 8 år eller derover for drab, voldtægt, vold eller anden personfarlig kriminalitet.

 

,