Indvandring: Det vigtigste tema i valgkampen

Eller det burde det være.

De samlede omkostninger til ikke-vestlige indvandrere i Danmark udgør ca. 6,4% af BPN og er dermed en meget væsentlig post på Danmarks samlede budget. Men ikke alene er det en stor post i sig selv, det er også en af de eneste poster, hvor danskerne reelt selv kan bestemme, at der skal spares. Eller rettere, vi kunne havde bestemt at spare, for mange vil nok argumentere for, at løbet er ved at være kørt.

Med en årlig udgift på op imod 117 mia. kr. synes regeringens og Venstres forslag om at bruge 15 hhv. 16 mia. kr. på sundhed og velfærd at være en dråbe i havet til sammenligning. Det skal dog understreges, at tallet er inkl. de over 200.000 ikke-vestlige indvandrere, der er kommet til gennem de sidste 2-3 årtier samt deres efterkommere. Ikke desto mindre betyder den stigende indvandring også, at tallet vil stige yderligere. Og derfor er der mulighed for at spare mange penge, udviklingen bremses.

Alene ud fra en økonomisk betragtning, burde emnet indvandring have den allerstørste fokus i den igangværende valgkamp. Dertil kommer de kulturelle udfordringer, som det danske samfund står overfor, når en stadig større andel af befolkningen er imod demokrati, ligestilling, ytringsfrihed og religionsfrihed. Det skaber spændinger og har desværre også vist sig at være grobund for terrorisme på dansk jord, med deraf følgende utryghed for landets borgere.

I tillæg til udfordringerne med de mange muslimske indvandrere, der kommer til i disse år, er der den store tilstrømning fra Østeuropa, som både betyder forhøjet kriminalitet, men også at danske arbejdspladser bliver besat af lavtlønnede polakker, lettere, rumænere osv. Oven i det skal Danmark betale børnepenge til de østeuropæiske arbejdere, hvis de har børn hjemme i f.eks. Rumænien. Alt sammen koster det danske samfund enorme summer hvert år, men de danske politikere synes ikke at ville erkende, hvor stort problemet er. Eller også har de ganske enkelt givet op.