Island vil give asyl til danskere

Danskere, der flygter fra den stigende islamisering i Danmark, får nu en håndsrækning fra Island. Det islandske parlament har i sidste uge vedtaget, at man vil acceptere asylansøgninger fra danskere, der må flygte fra Danmark pga. repressalier mod deres etnicitet eller politiske overbevisning. Det oplyser udenrigsminister Ragnar Olafurson i et interview med den islandske tv-station RUV mandag.

Mange danskere oplever, at de bliver chikaneret eller ligefrem overfaldet, blot fordi de er danskere og ikke følger islamiske regler. Det har også længe været kendt, at danskere, som er kritiske over for islam, forfølges både politisk og fysisk pga. deres overbevisning, især hvis de offentligt giver udtryk for deres holdninger. Adskillige sager om terrorangreb og forsøg på terror viser, at islamkritik er livsfarlig, som det f.eks. var tilfældet ved terrorangrebet i København den 14. februar, samt ved skudattentatet mod islamkritikeren Lars Hedegaard og økseoverfaldet på Muhammed-tegner Kurt Westergaard.

Den islandske regering forventer kun 200 danske asylansøgere i 2016, men imødeser dog at antallet kan stige betragteligt, hvis strømmen af muslimske migranter til Danmark fortsætter. “Vi er klar til at tage imod op til 2.000 danske flygtninge om året”, siger udenrigsministeren i tv-interviewet.

Islands initiativ har allerede fremkaldt politiske reaktioner i Danmark. Zenia Stampe, medlem af Folketinget for Radikale Venstre, skriver på sin Twitter-profil, at hun hilser islændingenes initiativ velkommen: “Den fremmedfjendske regering i Island inviterer nu danske islamofober og skabsfacister til landet. Vi siger tak til Island og håber at Pia K og de andre højreekstremister vil rejse hurtigst muligt!”

Sociolog Preben Isager Jacobsen kalder det islandske initiativ for bekymrende og mener, at det hurtigt vil udvande Danmarks intellektuelle kapacitet. “Når en stor gruppe af fortrinsvis veluddannede og velhavende danskere udvandrer, mister landet vigtige og uerstattelige ressourcer. Vi ser, at den befolkningsudskiftning, der er i gang i Europa i disse år, trækker ned på det gennemsnitlige intelligensniveau. For et lille land som Danmark vil det nærmest være katastrofalt, hvis op mod 2.000 af landets klogeste hoveder forsvinder hvert år”, udtaler han til Berlingske Tidende. Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger til TV2 News, at han ikke er bekendt med det islandske initiativ og derfor ikke har kommentarer til sagen.

Nyheden om Islands kontroversielle beslutning har også skabt reaktioner hos den svenske regering, som opfordrer Island til i stedet, at tage imod muslimske flygtninge. Sveriges udenrigsminister kalder i et interview med Expressen det islandske initiativ for ‘intolerant’, idet Island samtidig lukker for asylansøgere fra Mellemøsten og Afrika. Hun kalder det samtidig ‘vanvittigt’ at velbjergede danskere føler sig forfulgt.

Erhvervsmanden Asger Aamund skrev i en klumme i foråret, at mange velstående danskere allerede har en såkaldt “exit-strategi” for hvordan de skal flygte fra Danmark, når islam får overtaget. “De fleste af os håber selvfølgelig, at det ikke er for sent at gribe politisk ind, men vi må desværre se i øjnene, at løbet måske allerede er kørt”, skriver han blandt andet.


 

Dette er en opdigtet historie. Men desværre kan det vise sig at blive et realistisk fremtidsscenarie, hvis der ikke snart gøres noget ved den voldsomme muslimske indvandring.