Koranvers om jihad

Begrebet jihad har en lang række forskellige betydninger, fra en indadvendt spirituel kamp for at opnå den rette tro, til politisk eller militær kamp for at fremme islam og islams interesser. Ordet bliver på dansk oftest oversat til “hellig krig”, selvom begrebet både dækker over den mentale stræben efter frelse og egentlig krigsførelse mod vantro (ikke-muslimer).

En person, der deltager i en militant eller ikke-militant form for jihad kaldes for en mujahid, hvilket betyder “en der kæmper”. Ordet mujahid bliver i dag oftest brugt i forbindelse med en person, der deltager i militant jihad, men dækker også en, der eksempelvis udøver jihad igennem det at anstrenge sig for at memorere koranens tekster.

I det følgende gennemgås udvalgte sura (koranvers), der omtaler militant jihad. Der findes i alt 213 koranvers, der omhandler jihad. Mange af dem er indholdsmæssigt ens, hvorfor der her kun er udvalgt de væsentligste. De væsentligste afsnit i koranen om jihad er sura 8 og 9. ==> Du kan læse en fortolkning af versene her.

Sura 8: Al-Anfal (Byttet og krigen)

8.1: De spurgte dig om bytte. Sig: Byttet tilhører Allah og hans sendebud. Derfor frygt Allah og del det [byttet] i enighed iblandt jer og adlyd Allah og hans sendebud [Muhammed], hvis I er troende.

8.17: Det var ikke jer, der slog dem ihjel, men Allah som slog dem ihjel, når du kastede [spydene mod dem] var det ikke dig der kastede, men Allah, der kastede.

8.59: De, der er vantro, skal ikke regne med at undslippe; de kan ikke unddrage sig.

8.60: Udrust imod dem [de vantro] så stor en styrke og så mange kampheste, som I formår, for dermed at sætte en skræk i Allahs og jeres fjende og i andre.

8.65: Oh, profet, du skal opildne de troende [muslimerne] til krig. Og er der blot tyve standhaftige blandt jer, så skal de overvinde tohundrede. Og er der hundrede blandt jer, så skal de overvinde tusinde af dem, som er vantro, fordi de er et folk, som ikke forstår.*

8.66: Der tilkommer ikke en profet nogen fanger, før han har kæmpet og sejret i landet.

8.75: De, som herefter tror [på islam] og udvandrer og fører krig ved jeres side – de hører til jer, og blandt blodsbeslægtede står de hinanden nærmere, end alle andre i Allahs bog. Sandelig, Allah ved alle ting bedst.

Du kan læse en fortolkning af versene her

Sura 9: Al-Tawba (Boden)

9.3: Forkynd dem, der er vantro, en pinefuld straf.

9.5 (Sværdverset): Oh, når de forbudte [hellige] måneder er forbi, så dræb de vantro, hvor I end træffer dem, og grib dem, og belejr dem, og lok dem ind i ethvert baghold. Men omvender de sig og beder [den muslimske] bøn og betaler krigsskat, så giv dem vejen fri. Sandelig, Allah er den tilgivende, den barmhjertige.

9.13: Kæmp mod dem! Så vil Allah straffe dem [de vantro] ved jeres hånd og gøre dem til skamme, hjælpe jer mod dem og læge hjertet hos de troende folk [muslimer].

9.20: De, som tror [på Allah] og udvandrer og med deres gods og blod kæmper for Allahs sag, de indtager den højeste rang hos Allah, og de er dem, som vil sejre.

9.28: Oh, I som tror [på Allah]! Sandelig de vantro er urene. Derfor må de efter dette år ikke nærme sig moskeen. Oh, hvis I frygter fattigdom, så vil Allah gøre jer rige ud af sin fylde, når Han vil. Sandelig Allah er alvidende, alvis.

9.29: Kæmp mod dem fra skriftens folk [jøder og kristne], som ikke tror på Allah og den første dag, og som er ligeglade med, hvad Allah og hans sendebud [Muhammed] har erklæret tilladt, og som ikke følger den sande bekendelse, indtil de frivilligt betaler jer krigsskat og anerkender deres underkastelse.

9.38: I, som tror [på Allah]! Hvad er der i vejen med jer? Når man siger til jer: ”Ryk ud for Allahs sag!” er I som tynget mod jorden.

9.39: Hvis I ikke udvandrer, vil Han [Allah] straffe jer med en smertelig straf og vil i jeres sted vælge et andet folk, og I vil sandelig ikke gøre Ham skade. Og Allah har magt over alle ting.

9.40: I skal udvandre, lette og tunge, og føre krig med jeres gods og jeres blod for Allahs sag. Det er bedre for jer, om blot I vidste det.

9.62: Ved I ikke, at den, der sætter sig op mod Allah og hans udsending [Muhammed], har Helvedes ild i vente. Der skal han blive til evig tid. Det er en vældig vanære.

9.73: Profet! Bekæmp de vantro. Vær skånselsløs mod dem! Deres herberg bliver helvede. Hvilket ondt endeligt!

9.74: De, der tror [på Allah] og udvandrede og kæmpede for Allahs sag, og de, der gav jer husly og hjælp, det er de sande troende.

9.123: I, som tror [på Allah]! Bekæmp dem af de vantro, der er i nærheden af jer! Lad dem finde jer skånselsløse! I skal vide, at Allah er med de gudfrygtige [muslimer].

Du kan læse en fortolkning af versene her

Øvrige koranvers om jihad:

2.21 Al-Baqara (Koen): Krigen er befalet jer, selv om den skulle være jer imod; men det er vel muligt, at det, der er godt for jer, skulle være jer imod, og det er muligt, at I kan lide noget, som ikke er godt for jer. Allah ved, men I ved ikke.

2.216: Jeres forskrift er at føre krig, selvom det skulle være jer imod.

33.26: Han [Allah] fik dem af skriftens folk [jøder og kristne] til at komme ned fra deres befæstede stillinger og satte dem en skræk i livet, idet I dræbte en del og tog en del til fange.

33.27: Han [Allah] gav jer deres [de vantros] jord, deres boliger og deres ejendom i arv, og desuden jord, som I endnu ikke havde betrådt. Allah er i stand til alt.

4.57 An-Nisan (Kvinden): Vær ikke dovne i at søge at forfølge de vantro folk, selv om det måtte være jer ubehageligt.

4.77: Har du ikke fået bud om dem, til hvilke der blev sagt: I skal tøjle jeres hænder, bede og betale zakat [den islamiske skat]. Men når der blev befalet dem krig, da frygtede en del af dem for mennesker, ligesom frygten for Allah eller endnu større frygt, og de sagde: Herre, hvorfor har du befalet os krig? Vil du ikke udskyde det endnu en tid? Sig: Denne verdens fortrin er ringe, og det hinsidige [døden] er bedre for de troende [muslimer], og ikke en smule uret skal I lide.

4.84: Kæmp for Allahs sag. Du vil ikke blive draget til ansvar for nogen anden end dig selv – du skal opildne de troende. Måske vil Allah holde de vantros krig tilbage, og Allah er stærkere i krig og streng til at straffe.

4.89: De [vantro] ville ønske, at I var vantro, lige som de selv er vantro, således at I var lige.

4.90: Tag derfor ikke nogen af de vantro som venner, førend de overgiver sig til Allahs sag, men hvis de vender sig bort, så grib dem og dræb dem.

5.33: Gengældelsen for dem, der bekæmper Allah og hans udsending [Muhammed] og stræber efter at skabe fordærv i landet, er at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det!

7.74: Den, som kæmper for Allahs sag, om han falder eller sejrer vil vi give ham stor løn.

12.29: Oh, I troende [muslimer], bekæmp de vantro, som bor i jeres naboskab; lad dem føle hele jeres strenghed.

47.36: Vær ikke svage over for jeres fjender og inviter dem ikke til fred: I skal være de mægtige, for Allah er med jer og undlader ikke at give jer løn for jeres gerninger i krig.

48.17: I skal bekæmpe folk, medmindre de bekender sig til Islam.

48.19 (Sejren, erobringen): Og meget bytte skal i tage. Og Allah er almægtig, alvis.

48.20: Allah lovede jer meget bytte, som i skulle tage, og dette lod han hurtigt ske for jer. Og noget andet bytte, som I endnu ikke har bemægtiget jer, har Allah allerede indkredset. Allah er i stand til alt.

59.6 (Fordrivelsen af de vantro): Og hvad Allah har givet hans sendebud [Muhammed] i bytte fra dem [de vantro]. I har hverken ansporet hest eller kamel dertil, men Allah giver hans sendebud magt over dem han vil, og Allah formår alle ting.

61.11: I skal tro på Allah og på hans sendebud [Muhammad] og I skal føre krig ved hans side med jeres gods og jeres blod. Det er bedre for jer, hvis blot i vidste det.

69.7: Det, som Allah har givet hans sendebud [Muhammad] i bytte fra indbyggerne i byerne, det er til Allah og hans sendebud og for de nærmeste slægtninge, og de forældreløse og de fattige og de vandrende, således at det tilkommer ikke blot de rige. Og det, som sendebuddet giver jer, tag imod det, og det han forbyder jer, skal i holde jer fra. Og frygt Allah, sandelig Allah er streng til at straffe.

Du kan læse en fortolkning af versene her


*Ved terroraktionen mod World Trade Center fandt man et brev i en taske, som ikke var kommet med flyet. Koranvers 8.65 var citeret i brevet, som ellers fortrinsvis indeholdt korte instruktioner om terroraktionen.


 

Officiel fortolkning af ‘jihad’

Der tales ofte om, at koranens vers kan ‘tolkes’, hvilket for så vidt også er delvist korrekt. Ofte tolkes teksterne for at kunne bruges i en samtidig sammenhæng. Det er nemlig ikke alting, som den ellers alvidende gud og hans ufejlbarlige profet havde forudset. Derfor må nogle tekster underkastes fortolkning for at kunne anvendes i en nyere tid. Således har de mest anerkendte islamisk lærde ved The Academy of Islamic Research på Al-Azhar Universitet i Kairo, Egypten i 1972 lavet en officiel fortolkning af begrebet jihad. Denne fortolkning er den gældende for alle sunni-mislimer (som udgør ca. 90% af alle verdens muslimer, herunder tilhængerne af terrororganisationen Islamisk Stat):

“Jihad er vejen til at opnå sejr.
Definitionen af jihad: (Uddrag af Kapitel I)
Ordet jihad betyder at anstrenge sig med alle midler. Det betyder at kæmpe hårdt, indtil du er udmattet. At gå imod fjenden, er at bekæmpe ham.
Jihad – i religiøs sammenhæng – betyder at bruge alle midler til at betvinge og bekæmpe fjenderne. Jihad er et islamisk ord, som andre nationer bruger i betydningen krig”.

Grunde ifølge hvilke jihad er tilladt:
“Det er ulovligt at opgive jihad og gå ind på fred og svaghed, medmindre det, at opgive jihad for en stund, er for at samle nye kræfter, såfremt muslimerne er svage og fjenderne er stærkere. Opgiver en enkelt gruppe af nationen at gennemføre jihad, da vil hele nationen blive beheftet med synd (…)”

Uddrag af Kapitel II:
“Krig er basis for omgangen mellem muslimer og deres modstandere, medmindre der er klare grunde til fred som f.eks., at de andre [de vantro] antager islam eller indgår en overenskomst med dem (…) men muslimer har frihed til at bryde deres overenskomster med fjenderne, når de er usikre på, om disse vil forråde dem.”

Tak til: islaminfo.dk

Jihad i hadit (beretningerne om profetens liv)

Nedenstående beretninger fra Muhammeds liv bruges som det teologiske argument for den direkte syndfri vej til Paradis gennem jihad i form af selvmordsaktioner og bombninger:

“Muhammed sagde: ‘…når den, som kæmper mod fjenden kun går fremad og ikke viger og dør, vil Allah lade ham indgå i Paradis’. Umair ibn Humam, som netop holdt dadler i hånden og spiste deraf, hørte disse ord og råbte: ‘Herligt! Herligt! Skiller kun døden fra fjenders hånd mig fra Paradis?’ Straks smed han dadlerne, greb sværdet og kæmpede, til han faldt. Da tog profeten en håndfuld sten, vendte sig mod Quraischitterne [jøderne]og råbte. ‘Hæslige skal jeres ansigter blive!’ Med disse ord smed han stenene mod dem og befalede at storme løs mod dem. Det var enden for Quraschitterne. Allah dræbte deres førere og smed dem i helvede (…)” (s.135).

Profeten Muhammed befalede kompromisløst at dræbe for Allah i hellig krig. De, som fristes til at blive tilbage, kaster Allah i helvede:

”Da profeten befalede at drage ud mod byzantinerne [de kristne], befandt folk sig i stor nød. Varmen var hård ved landet, og der var tørke. Frugterne var modne, og folkene ville hellere blive i frugternes skygge end forlade landet… Medens profeten forberedte sig til jihad, sagde han en dag til Dschadd ibn Qais: ‘Oh, Dschadd, vil du i år ikke kæmpe mod blegansigterne?’ Han svarede: ‘Oh, Allahs sendebud. Vil du tillade mig at blive tilbage og ikke føre mig i fristelse? Sandelig mine folk ved, at der ikke findes en mand som mig, der i den grad er udsat fra kvinders ynder. Jeg er bange for, at jeg ikke kan beherske mig, når jeg ser blegansigternes kvinder’. Profeten tillod, at han blev tilbage og vendte sig så bort fra ham. Men så fik profeten denne Koranåbenbaring: Der er nogle, som siger: ‘Tillad mig at blive hjemme og før mig ikke ind i fristelse!’ De er allerede faldet i fristelse! Helvede vil opsluge disse vantro.” [Sura 9.49]

“Det vil sige at det var ikke de byzantinske kvinder, han frygtede. Men han faldt for en langt større fristelse, nemlig at lade profeten i stikken og tænke på sig selv. Og Allah sagde: ‘Bagefter kan han forvente at blive kastet i helvede’.” [Sura 14.16].

“Nogle hyklere, som vil trække sig fra den hellige krig, som tvivler på sandheden og som udbreder løgn om profeten, udfordrer hinanden til ikke at drage af sted i heden. Over dem sendte Allah dette Koranvers ned fra himlen: De siger: ‘Drag ikke ud til [hellig krig] i hede’. Sig: ‘Helvedes ild vil blive varmere for dem. Hvis blot de ville komme til fornuft! De vil kun glæde sig kort, men så vil de komme til at græde længe som løn for det, de gjorde [undlod]” [Sura 9.81].

“Og de, som bliver dræbt på Allahs veje, deres gerninger vil han (Allah) helt bestemt ikke lade forfejle målet. Han vil retlede dem og give deres sjæl fred. Og han vil lade dem indgå i Paradis, som han har lovet dem”. [Sura 47.4-6].

Tak til: Ibn-Ishaq