Når Toyotakrigerne ruller Nettovognen ud

Islamisk Stat fejrer nye triumfer. Nu har terrorgruppen indtaget den vigtige irakiske by Ramadi, og det fejrer man på behørig vis ved at køre paradekørsel gennem byen med sorte flag i Toyotabilerne.

Fantastiske Toyota! Den japanske klassiker Toyota Hilux er populær blandt ørkenkrigerne i Islamisk Stat. Det er deres foretrukne stridsvogn på vejen til det næste orgie i halshugninger. Med en maskinkanon på ladet trodser Hilux alle ørkenens farer, kører durk igennem vældige sandmasser, mudrede floder og udbombede veje. ”Intet kan stoppe Toyota Hilux”, forsikrer reklamerne, og Toyotakrigerne fortsætter da også deres raske felttog.

Der i ørkensandet kører de så. Men hvad ser man nu på Twitter? En ærkedansk Nettovogn, let genkendelig med sine gule og sorte farver og den søde Terrier med indkøbskurven i munden. Hvad er nu det? Er det surrealistisk kunst? Er det et tragikomisk udråbstegn, plantet i ørkenen som et memento om de mange danske jihadister i Islamisk Stat? Eller er det en modbydelig djævel af en provo-kunstner, der håner, spotter og latterliggør vores muslimske medborgere ved at smække et billede af en beskidt hund op foran fjæset af dem? … Læs hele artiklen