”Nationalisme værre end miljøødelæggelse”

Og “Franske arbejdere stemmer på fascister.” Sådan skriver Aftonbladet med blot to dages mellemrum her i denne næsten overståede påske.

Det slår aldrig fejl, når jeg besøger Skåne, om så blot for et par dage. Ud af tre mulige ledende artikler lørdag, søndag og mandag i påsken er de to så ekstreme i overskrift og indhold, at man skal til den rabiate del af venstrefløjen for at finde noget lignende i Danmark. Dagbladene Politiken og Information er i dag milevidt fra de udgydelser, som udgår fra Aftonbladet, Sveriges og Skandinaviens største avis.

Aftonbladet er også en kriminel avis, der hacker hjemmesider for at sværte dissidenter. Helst få dem fyret. Betegnelsen rendesten dækker ikke, når Aftonbladet skal beskrives. Vi taler i stedet om en avis, der i en dansk sammenhæng er uden for nummer, men i Sverige kun er noget længere ude end medierne, som de er flest.

Citater

Franske Front National har under Marine Le Pens ledelse undergået en markant forandring til det bedre. Partiet har i årtier haft sin berettigelse i kraft af den vanvittige franske udlændingepolitik, men under Jean-Marie Le Pen kunne man ikke støtte partiet. Der var for mange mulige lig i lasten med odeur af højreekstremisme. Alt tyder på, at datteren Marine Le Pen har gjort op med den ubehagelige fortid og i dag tegner Front National som et markant alternativ til den herskende, elitære klasse i fransk politik, der først og fremmest udmærker sig ved at nedgøre traditionelle franske skikke og især ved at håne det franske folk.

Lederskribenten i Aftonbladet får altså dette til, at “franske arbejdere stemmer på fascister”, intet mindre. Der er en risiko for, skriver Anders Lindberg, at “racistiske Front National bliver det største parti” ved EU-parlamentsvalget i maj måned. Efter en længere smøre om det franske socialistparti runder Lindberg af med følgende: “Om det er tilstrækkeligt for at imødegå Europas fascister, står tilbage at se.”

Næsten endnu mere rablende er lederen den 19. april, forfattet af en Fredrik Virtanen, en såkaldt “fritstående klummeskriver.” Hvis det er at være fri, foretrækker jeg lænker. Virtanen skriver under overskriften “Nationalisme værre end miljøødelæggelse” bl.a. følgende: … Læs hele artiklen