Regeringer kommer og går, men masseindvandringen består

Fejltagelser mht. skat, velfærdsydelser, offentlig administration kan laves om. Det kan indvandringen ikke. Den er irreversibel.

Debatten var kun nogle få minutter gammel, da aftenens clou faldt. En svensker, en nordmand og en dansker sad i et panel i Oslo foran en tætpakket sal for at diskutere forskelle og ligheder mellem debatkulturerne i Skandinavien med udgangspunkt i Karl Ove Knausgårds tekst om Sverige som kyklopernes land, og det var nordmanden, forfatteren Bjørn Stærk, der ramte hovedet på sømmet, da han sagde, at Norge slet ikke har en udlændingepolitik.

Aftenenes emne var bredere og videre, og bemærkningen faldt en passent, men den fortsatte med at rotere i mit hoved dagen efter, mens jeg travede rundt i den smukke norske hovedstad badet i sol og tildækkede kvinder.

Hvad Norge har, er partier og medier, der springer fra sag til sag og ender med at enes om at modtage 8.000 syriske FN-migranter, sådan som det skete, da seks partier fra begge blokke, heriblandt Socialdemokraterne og Høyre, onsdag tilsluttede sig endnu en særlov til fordel for et bestemt lands udvandrere. Fremskrittspartiet, der ellers har slået sig op på en ”stram” politik, har reelt opgivet at reformere landets udlændingepolitik. Norge vil fremover blive mere som Sverige.

Hvor det før var afghanere og irakere og somaliere, der påkaldte sig partiernes og mediernes hektiske, om end momentane interesse, er det p.t. syrerne, der har privilegeret adgang til den altruisme, der finansieres af det sorte guld i det norske undergrund.

Læs hele artiklen

,