Skal vi frygte religiøs fundamentalisme?

For at besvaret spørgsmålet, skal man først vide hvad der forstås ved religiøs fundamentalisme og hvor udbredt fænomenet er.

En religiøs fundamentalist er en person, som bekender sig til en udgave af jødedom, kristendom, islam eller hinduisme, der anser den centrale skrift – henholdsvis Toraen, Bibelen, Koranen og Vedaerne – for at være den absolutte sandhed. Ifølge fundamentalisterne giver den centrale skrift forklaringen på verdens skabelse, meningen med livet og en række præcise anvisninger på, hvordan livet bør leves og forholdet mellem mennesker reguleres.

En religiøs fundamentalist vender sig som regel i første omgang mod folk fra sin egen religion og vil først senere (eller slet ikke) rette sin missioneren eller vrede mod folk fra andre religioner. Fundamentalisten vil ikke altid, men ofte, ønske at indrette hele samfundet efter den hellige skrifts anvisninger og vil anse alle styreformer, der hviler på andre principper end religionens, for mangelfulde eller direkte skadelige.

Kristne fundamentalister findes hovedsageligt i USA og Canada og kun i mindre grad i Europa. Jehovas Vidner er et eksempel på en fundamentalistisk, kristen trosretning. Jødisk fundamentalisme findes stort set kun i Israel og USA, mens islamisk fundamentalisme er noget mere udbredt globalt. Muslimske fundamentalister findes dog især i Mellemøsten, hvor de i nogle lande kæmper for sociale forbedringer, i andre lande især for oprettelsen af en islamisk stat. Det shia-muslimske Hizbollah med base i Libanon og det sunni-muslimske Hamas med base i Palæstina bekriger først og fremmest den israelske stat. Den sunni-muslimske organisation Islamisk Stat (ISIS el. ISIL) kæmper for at omdanne Irak og Syrien til et islamisk kalifat, baseret på sharialov. Men der findes også en del muslimske fundamentalister i andre lande som Indonesien, Indien, Pakistan, Afghanistan, Sudan og Nigeria. Lande som Iran, Saudi-Arabien, Nigeria og dele af Sudan ledes under iagttagelse af fundamentalistisk sharialov.

Hvis vi skal svare på hvorvidt religiøs fundamentalisme udgør en trussel i Europa, må vi først danne os et overblik over omfanget. Det tyske center for social research, WZB udgav i 2013 en omfattende undersøgelse af udbredelsen af fundamentalisme blandt hhv. kristne og muslimer i Europa. (Undersøgelsens omfang, antallet af respondenter og instituttets anerkendelse taler for, at konklusionerne udtrykker et retvisende af billedet i de fleste vesteuropæiske lande).

I undersøgelsen bliver alle kristne (inkl. kulturkristne) og muslimer (inkl. kulturmuslimer) bl.a. spurgt til hvorvidt de ønsker at deres religion skal efterleves efter en bogstavelig forståelse (dvs. fundamentalt). Næsten 60% af muslimerne svarer ja, mens ca. 20% af de kristne svarer ja. (Etniske danskere er gennemsnitligt mindre religiøse end eksempelvis tyskere, hvorfor tallene formentlig vil være lavere for kristne i Danmark). Der bliver også spurgt til hvorvidt hhv. Biblen eller Koranen kun kan tolkes på én måde. Hertil svarer 75% af muslimerne ja (kristne: under 20%). Tredje spørgsmål går på om de religiøse tekster (Biblen hhv. Koranen) er vigtigere end sekulære love (dvs. landets love hvor den pågældende bor) og at religion derfor går forud for overholdelse af loven. Hertil svarer 65% af muslimerne ja (lidt over 10% for kristne).

Sammenholdes svarende for hele gruppen, har 45% af alle de adspurgte muslimer svaret bekræftende på alle tre indikatorer for fundamentalisme. Blandt kristne er det kun 4%, der svarer bekræftende på alle tre fundamentalisme indikatorer.

Samme undersøgelse har også set på fordomme og intolerance blandt hhv. kristne og muslimer. Her viser undersøgelsen, baseret på tre forskellige spørgsmål, at 2% af de kristne er fordomsfulde og intolerante over for andre, mens tallet er over 25% blandt muslimerne. Såkaldt racisme er altså langt mere udbredt i det muslimske miljø end det er tilfældet blandt kristne europæere.

Antallet af muslimske fundamentalister i Danmark

Det er umuligt at sætte et nøjagtigt tal på hvor mange fundamentalister, der bor i Danmark. Det kan kun skønnes ud fra det talmateriale, der findes hos f.eks. Danmarks Statistik. De befolkningens demografi ikke dækker religion, er den nærmeste indikator at se på befolkningens oprindelsesland. Pr. 3. kvartal 2015 var der 301.592 ikke-vestlige indvandrere og 135.447 efterkommere i Danmark. Gruppen tæller også et mindre antal fra lande, der ikke traditionelt er muslimske, f.eks. Kina, men er eksklusiv muslimske indvandrere, som har fået dansk statsborgerskab. Etnisk danske konvertitter er heller ikke talt med. Det anslås derfor forsigtigt, at der p.t. bor ca. 450.000 muslimer i Danmark og når børn og unge regnes fra, er tallet nok nede på 350.000.

Såfremt den pan-europæiske undersøgelse, som nævnes ovenfor, kan overføres på danske forhold, må det anslås, at der p.t. er mindst 150.000 meget fundamentalistiske, voksne muslimer i Danmark. Det må være op til den enkelte at vurdere, om det udgør en samfundstrussel, at der bor så mange mennesker i lille Danmark, som bekender sig fundamentalistisk til islam. Hvis kun 1 ud af 1.000 af disse griber til terror, går der allerede 150 potentielle terrorister rundt i Danmark.